Forråelse er ikke et karakterproblem – det er et reguleringsproblem.”
I arbejdet med mennesker – uanset om det er i psykiatrien, på et botilbud, i en skole eller i en virksomhed – stilles der store krav til fagpersoners evne til at regulere sig selv og hinanden. Dag efter dag. I mødet med mennesker der har brug for det bedste af os.
Når presset bliver stort over tid begynder det at påvirke samarbejdet, arbejdsmiljøet og måden vi møder dem vi er sat til at hjælpe. Mange steder taler man om forråelse – men begrebet kan hurtigt skabe skyld og forsvar frem for refleksion og forandring.
Vi arbejder med en anden indgang.
Når fagpersoner får et fælles sprog for energi og regulering – hos sig selv og hos hinanden – bliver det muligt at hjælpe hinanden tilbage i balance. Uden skyld. Uden skam.
På et oplæg eller en temadag arbejder vi med:
- Hvordan energi og belastning påvirker faglige beslutninger og det menneskelige møde
- Hvordan man spotter tegn på dysregulering – hos sig selv og hos kollegaer
- Hvordan man kan tale om forråelse på en måde der skaber fælles forståelse frem for forsvar
- Hvordan kollegaer konkret kan hjælpe hinanden tilbage i regulering i hverdagen
Sådan arbejder vi
Vi tilpasser oplægget til jeres kontekst, jeres faggrupper og jeres hverdag. Det veksler mellem korte oplæg, refleksion i grupper og arbejde med konkrete situationer fra praksis.
Alt kan tages i brug fra næste dag – ingen stor implementering, ingen omvæltning af eksisterende praksis.
Er I i gang med at planlægge en temadag eller arbejdsmiljøarrangement? Skriv til os – vi starter altid med en dialog. ☀️
